
Deloitte oplevede, at der i en periode med mange udbud var behov for yderligere fokus på kvaliteten i tilbuddene. Deloitte valgte FORTEM til at varetage ansvaret for udarbejdelsen af tilbudsmateriale på it-strategi, -analyse og -governance, som med Andels nuværende it-strategi og behov for it-transformation på tværs af koncernens virksomheder, var en kritisk og central rammeaftale. Deloitte og FORTEM afholdt onlineworkshops om tilgang og metode, hvorefter FORTEM udarbejdede tilbudsmaterialet.
Processen sikrede en høj kvalitet i beskrivelserne, og Deloitte var særligt tilfredse med, at tilbuddet både viste Deloittes store kompetencer indenfor it-strategi og samtidig fremhævede metoder og tilgange, som passer til netop Andels verdensbillede og de løsninger, som Andel står overfor at implementere. Tilbuddet var således et solidt afsæt for ydelserne under rammeaftalen mellem Deloitte og Andel.
Foto: Lasse Bech Martinussen / Andel 2020
Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte direktør Jimmy Holst Rydahl på tlf +45 6040 7848 eller på mail jimmy.rydahl@fortem.dk