Mesterflyt vinder kontrakten på flytteydelser for Novo Nordisk

Case: Novo Nordisk søger leverandører til flytteydelser.

Novo Nordisks ideelle samarbejdspartner
Novo Nordisk søgte en samarbejdspartner, der kunne tilføre organisationen betydelig merværdi gennem en omkostningseffektiv flytteservice uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med et årligt forbrug på flytninger på 25 millioner DKK og en forventet årlig stigning på 20% i de kommende år, var behovet for en pålidelig partner afgørende.

Indgåelse af samarbejde
Efter en omfattende udbudsproces med forhandling, er Mesterflyt blevet udvalgt som Novo Nordisks foretrukne leverandør af flytteydelser på tværs af alle Novo Nordisks faciliteter i Danmark. Kontrakten blev tildelt baseret på en evaluering af både kvalitet, pris og en præsentation af løsningen til forhandlingsmødet.

FORTEMs rolle
Under udbudsprocessen påtog FORTEM sig det udbudstekniske ansvar på vegne af Mesterflyt, hvilket gjorde det muligt for Mesterflyt at fokusere på deres kernekompetencer inden for flytteydelser. FORTEM stod for kvalitetssikringen af tilbuddet, hvilket sikrede, at materialet levede op til alle krav og opnåede høje scorer i evalueringsmodellen. Tilbuddet blev udviklet i tæt samarbejde med Mesterflyt gennem faglig sparring og workshops, hvilket sikrede høj kvalitet og fuld transparens for alle involverede parter i udbudsprocessen.

                             Foto: Mesterflyt.dk

Vil du høre mere om udbud fra Novo Nordisk og FORTEMs ansvarsområder, kan du kontakte Partner Jimmy Holst Rydahl på tlf +45 6040 7848 eller mail: jimmy.rydahl@fortem.dk

Flere Cases

LinkedIn
Facebook