INDBLIK: Hvorfor vandt LOUD DAB-udbuddet?

Vores serie INDBLIK giver en kort introduktion til særlige emner indenfor udbud. Denne gang ser vi på Danmarks måske mest medieomtalte udbud nogensinde, DAB-udbuddet.

LinkedIn
Facebook

Et af de mest spektakulære danske udbud de seneste år, har uden tvivl været DAB-udbuddet, der blev vundet af LOUD og blev skæbnesvangert for den populære taleradio Radio24syv. Men hvad var det egentlig som afgjorde udbuddet?

Resultatet var entydigt

Radio- og tv-nævnet vurderede tilbuddene om at drive den nye DAB-kanal efter tre overordnede kriterier med forskellig vægtning:

  • Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften (35% vægtning)
  • Størrelsen af det samlede tilskud, som ansøgeren tilbyder at drive kanalen for – dog maksimalt 280 mio. kr. (25% vægtning)
  • Indholdet af de beskrevne programplaner (40% vægtning)

Både på programplaner og pris var radio LOUD vindende. Radio24Syv scorede kun højere end LOUD på deres plan for driften – men selv her blev de trukket ’unødvendige’ point. Radio24Syv blev bl.a. trukket point grundet forkerte beregninger i deres budget samt risiko for at overstige budgettet med uforudsete afgifter, idet de havde søgt det maksimalt tilladte beløb på 280 mio. kr.

Pris skulle ikke have afgørende betydning, men fik det

Det havde ikke været intentionen at pris skulle afgøre udbuddet, idet prisvægtningen blot var sat til 25% af den samlede score. Imidlertid blev udbuddet sammensat, så prisafgivelsen gav en markant forskel i scoren. Radio24Syv søgte det maksimale beløb på 280 mio. kr. mens LOUD søgte 260,8 mio. kr. til at drive DAB-kanalen for. Selvom beløbet egentlig ikke havde så stor en forskel, resulterede det i at LOUD fik en score på 7 point ud af 10 mod Radio24syv’s blot 1 point. En helt afgørende score, som gjorde det umuligt for Radio24syv’s chance for at indhente nok point på kvalitet til at vinde udbuddet.

LOUD tilbød bedre programplaner

På programplanerne formåede LOUD også at score højere end Radio24Syv. Forklaringen kan f.eks. findes i, at LOUD som udfordrer, og dengang ikke-eksisterende radiokanal, var tvunget til at definere og beskrive deres værdiskabelse i tilbuddet helt fra bunden. Pointene under programplaner lå meget tæt mellem de to kanaler, dog formåede LOUD at ramme en højere score end Radio24Syv på flest delkriterier under tilbudte programplaner.

Særligt på nyhedsprogrammer får LOUD en højere score. LOUD angiver at der udsendes 49 minutters nyheder i døgnet ud over minimumskravet, mens Radio24Syv er på 24-29 minutter ekstra. Samtidig får LOUD ros for deres detaljerede beskrivelse af nyheds- og aktualitetsredaktionen, mens Radio24Syv fik fratrukket point grundet uklarhed vedr. produktion af udenlandske nyheder. LOUD’s bedre beskrivelser var også afgørende for evalueringen. Under besvarelsen på kulturnyheder- og programmer kan dette ses. Her strækker LOUD’s beskrivelse sig over ca. 4 sider med konkret opstillede forslag og beskrivelser af programmer, mens Radio24Syv holder sig på 1 side og primært refererer til daværende programmer uden at beskrive dem. Et kort udsnit fra de to tilbud ses her;

Radio24Syv

“Radio24Syv har i de forløbne otte år sendt en række ugentlige kulturprogrammer, og en del kommer til at fortsætte under en ny sendetilladelse. Det gælder f.eks. “Det Næste Kapitel” med Hassan Preisler, “Bearnaise er Dyrenes Konge” med Martin Kongstad og “Poesibogen” med Knud Brix. 

Herudover vil der blive udviklet en række nye formater med været som f.eks. Knud Romer, Torben Steno…”

INDBLIK: Hvorfor vandt LOUD DAB-udbuddet?

LOUD

De Korte Kulturnyheder sendes lige efter timenyhederne Varighed: 5 minutter (20 minutter om dagen i hverdage + 8-10 min i weekenden) Indeholder nyheder fra kulturens verden, forstået i gængs forstand. Musik, Teater, film, kunst, spil, politik og medier. Det kan både være ind og udenrigs nyheder, dog vil danske kulturnyheder vægtes.  Kultur er dog mere og andet end det der udkommer, det kommer også til udtryk i tøjstil, musikstil, prioriteter i livet, og det vil favne gennem et program om U-kulturer – forskellige ungdomskulturer, etc.” 

Få alt med i tilbudsmaterialet Når man afgiver tilbud på offentlige udbud, er det altafgørende at man grundigt får beskrevet de værdiskabende elementer i ens løsning. Når ordregiver foretager sin evaluering, kan der kun tages stilling til det modtagne materiale. Eksempelvis kunne Radio- og tv-nævnet ikke medregne hvordan Radio24Syv’s programmer var før tilbudsafgivelsen, når de ikke var beskrevet i materialet.

LOUD formåede bedst at få beskrevet de værdiskabende elementer i løsningen, og endte derfor med et vundet udbud. Resultatet af hele udbuddet endte således:

INDBLIK: Hvorfor vandt LOUD DAB-udbuddet?

Få alt med i tilbudsmaterialet Når man afgiver tilbud på offentlige udbud, er det altafgørende at man grundigt får beskrevet de værdiskabende elementer i ens løsning. Når ordregiver foretager sin evaluering, kan der kun tages stilling til det modtagne materiale. Eksempelvis kunne Radio- og tv-nævnet ikke medregne hvordan Radio24Syv’s programmer var før tilbudsafgivelsen, når de ikke var beskrevet i materialet. LOUD formåede bedst at få beskrevet de værdiskabende elementer i løsningen, og endte derfor med et vundet udbud. Resultatet af hele udbuddet endte således: (Kilde: Radio- og tv-nævnets evalueringsrapport).

Vil du vide mere om udbuddet, er den fulde rapport samt de afgivne tilbud tilgængelige her:

Udbud af DAB-kanal