FORTEM søger konsulent med journalistiske færdigheder  

Er du en dygtig og effektiv skribent? Har du mod på at arbejde i tæt kontakt med store danske og internationale virksomheder? Så er det måske dig vi søger! 

I FORTEM bliver du en del af en iværksættervirksomhed i vækst. Vi giver dig mulighed for at hjælpe markedets bedste danske og internationale virksomheder med både spændende og udfordrende projekter, herunder tilbudsskrivning og projektledelse ved offentlige udbud og erhvervslicitationer, samt udarbejdelse af strategi og ledelsessystemer med mere.  

Om rollen som konsulent 
Du får en aktiv rolle og deltager i projekter, der er forankret på virksomhedernes direktionsniveau. Arbejdsopgaverne omfatter eksempelvis: 

  • Formidling og kommunikation ved tilbudsskrivning til offentlige udbud 
  • Dataindsamling på baggrund af interviews 
  • Projektledelse inden for det offentlig-private samarbejde 
  • Rådgivning og løsningsudvikling for kunder med henblik på salg til den offentlige sektor 
  • Interne udviklingsprojekter  
  • Vedligholdelse af det gode forhold til eksisterende kunder, samt salg til potentielle nye 


Derudover kan du i høj grad være med til at forme din rolle og præge arbejdsopgaverne i FORTEM. Vil du udføre nogle af de administrative opgaver eller har du en masse gode ideer til nye projekter – så bakker vi op om dem.
 

Det vi søger 
Din alder og sted i livet er ikke vigtigt. Vi leder efter den rette blanding af kompetencer. Mangler du nogle, skal du ikke frygte at søge, vi gør meget ud af oplæringen og du støttes i det daglige af en masse dygtige kolleger.  

Vi håber at du kan nikke genkendende til nogle af følgende punkter: 

  • Du er en skarp og dygtig skribent 
  • Du har 1-2 års erfaring 
  • Du har kendskab til interviewmetoder og -teknikker 
  • Du er nysgerrig og evner at sætte dig ind i nye fagområder 
  • Du har en løsningsorienteret og analytisk tankegang 
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på meget højt niveau, og du er vant til at arbejde i MS Office 
  • Har en lang videregående uddannelse, eksempelvis inden for journalistik eller kommunikation 


Om FORTEM 
 
Hos FORTEM får du en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver og et stort ansvar. Vores team består på nuværende tidspunkt af otte personer. Vi har hver vores styrker og hjælper hinanden meget i det daglige. Udover et spændende job, får du hos FORTEM en konkurrencedygtig løn, pension samt en attraktiv bonusordning. 

Arbejdsstedet er på vores hovedkontor i Søborg med mulighed for at løse visse opgaver hjemme. Opgaverne og arbejdstiderne kan veksle og der er behov for en vis fleksibilitet.  

Ansøgning 
Ansøgningen skal indeholde dit CV, en motiveret ansøgning på én side, samt eksamenspapirer. Den motiverede ansøgning skal indeholde en beskrivelse af dine personlige og professionelle kompetencer samt hvad du forventer at kunne kan bidrage med.  

Der vil blive holdt løbende samtaler og du meget gerne må sende din ansøgning samt CV hurtigst muligt til jeppe.handberg@fortem.dk. Ved yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jeppe Handberg på +45 3029 4200. 

LinkedIn
Facebook