FORTEM søger en Junior Business Analyst

Junior Business Analyst til FORTEM i København

FORTEM er en vækstvirksomhed, der udvikler tilbud og udbud for virksomheder og myndigheder. Vi er specialister indenfor:

  • Bid management
  • Strategisk markedsudvikling
  • Udbud og indkøb
  • Rådgivning og projektledelse
  • Monitorering og data om udbud og erhvervskontrakter

Vi søger nu en analytisk skarp Junior Business Analyst til at indgå i vores team på deltid. Stillingen byder på en unik mulighed for at få praktisk erfaring inden for konsulentbranchen og bidrage aktivt til et fremadstormende konsulenthus.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Markeds-research: Analyse af salgsdata, markedsforhold og kundeadfærd for at identificere salgsmuligheder og optimere salgsstrategier.
  • Lead-generering: Udvikling af lead-lister, herunder overblik over kommende erhvervskontrakter og andre foreliggende muligheder.
  • Salgsaktiviteter: I tæt samarbejde med vores dygtige konsulenter.
  • Mødedeltagelse: Deltagelse i møder med højtstående beslutningstagere og udarbejdelse af mødereferater.
  • Udvikling af materiale: Assistere i udviklingen af salgs- og præsentationsmateriale.

Vi forventer at du:

  • Er studerende eller mellem studier på fx erhvervsakademi-, bachelor- eller kandidatniveau.
  • Besidder stærke analytiske evner og er i stand til at træffe datadrevne beslutninger.
  • Har fremragende kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har en proaktiv tilgang til opgaveløsning.

Vi tilbyder:

Hos FORTEM får du en dynamisk arbejdsdag med en bred vifte af opgaver i en vækstorienteret konsulentvirksomhed. Vores kontor er beliggende i hjertet af København, tæt ved Østerport Station. Vi tilbyder grundig oplæring og support, der sikrer din udvikling og succes i rollen. Derudover får du enestående indsigt i konsulentbranchen og udbudsprocesser.

Lyder det som noget for dig?

Så send dit CV og motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du er den rette kandidat til jobbet til lkh@fortem.dk. Der afholdes løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Linette K. Hohlmann på 40 52 30 17.

LinkedIn
Facebook