Som led i en ny strategi for streaming har FORTEM gennemført kontraktanalyser af TV 2 Play-servicekontrakter.

TV 2 er i et marked som i stigende grad er præget af globale streamingtjenester, og hvor brugernes behov og forventninger til streaming-on-demand også er stigende. TV 2 har et stort udvalg af rettigheder eksempelvis OL, fodbold, politiske og kongelige begivenheder. Det stiller store krav til oppetid for TV 2 Play, da begivenheder giver stor trafik og mange nye abonnenter i korte peak-perioder.

 

TV 2 Play har et stort antal leverandører af understøttende plugins, der sikrer forskellige funktionaliteter. De leveres af leverandører i et internationalt marked og mange aftaler er indgået gennem TV 2 Play’s levetid, der strækker sig helt tilbage til TV 2 Sputniks lancering i 2004. Nogle leverandører kunne derfor være baseret i USA og Asien, hvilket gav risiko for, at deres servicetidspunkter ikke matchede med behovet i dansk tidszone.

 

TV 2 Play til alle

TV 2 lancerede derfor en ny strategi ’TV 2 PLAY til alle’, hvor et væsentligt punkt var at sikre, at TV 2 Play altid var kørende og klar til brugere uanset tidspunkt 24/7/365. Den strategi skulle samtidig understøtte en øget satsning på mere indhold med sportsrettigheder, det bedste danske indhold og partnerskaber med internationale brands.  

FORTEM leverede kontraktanalyse

FORTEM gennemførte en kontraktanalyse af servicekontrakter relateret til TV 2 Play. Analysen omfattede 15 kritiske servicekontrakter, hvor FORTEM afdækkede hvorvidt kontrakterne understøttede TV 2 Danmarks strategi og behov, udbudssituationen, markedet samt vilkår og bestemmelser. Heri indgik vurdering af om kontrakternes og leverandørernes kritikalitet for TV 2, hvorvidt de aktuelle indkøb, priser og vilkår var i overensstemmelse med markedet samt om der var behov for at ændre i supportlevels fx for USA-baserede leverandører, hvor et lavt supportlevel ikke kunne sikre support i dagstimerne i Danmark.

 

TV 2 Play lever op til danskernes forventninger

Analysen fra FORTEM gav TV 2 Danmark grundlaget for at iværksætte tiltag, der forbedrede serviceniveauet og kontraktvilkårene med leverandører. Dette har givet bedre forudsætninger for at TV 2 Play kan konkurrere i markedet og levere et kvalitets- og tilgængelighedsniveau som lever op til brugernes behov i Danmark.

Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte Jimmy Holst Rydahl på tlf +45 6040 7848 eller mail jimmy.rydahl@fortem.dk

Flere Cases