Københavns Kommune godkender kvalitetsaftalen med Søstjerneskolen

Søstjerneskolen er Danmarks mest specialiserede autisme-dagbehandlingstilbud til børn og unge. FORTEM har stået for projektstyring og kvalitetssikring af Søstjerneskolens kvalitetsaftale med Københavns Kommune, der sikrer at skolen er godkendt af Københavns Kommune.

Fra 2024 skal alle uddannelsestilbud indgå en kvalitetsaftale med kommune, hvor uddannelsestilbuddet befinder sig. Kvalitetsaftalen omfatter krav til økonomiske forhold, målgrupper, undervisning og organisation, og kvalitetsaftalens indhold udarbejdes af uddannelsesinstitutionen.

Søstjerneskolen ønskede at sikre, at kvalitetsaftalen blev godkendt af Københavns Kommune straks og uden anmærkninger. På den baggrund anvendte skolen FORTEM i udarbejdelsen for at sikre, at indholdet blev udformet korrekt og samtidig have friske øjne på materialet forud for indsendelsen til kommunens godkendelse.

Gennem arbejdet med kvalitetsaftalen blev skolens kvalitet i tilgangen til elevernes trivsel og undervisningen øjensynliggjort gennem centrale temaer. Temaerne omfatter undervisningens organisering, elevernes selvstændighed og relationer, målgrupper og økonomiske forhold. Den grundige tilgang til kvalitetsaftalen og indholdet sikrede at kommunen straks godkendte kvalitetsaftalen og fremhævede dens høje kvalitet.

Med kvalitetsaftalen er der sikret et solidt grundlag for Søstjerneskolens fortsatte virke og indsatser fremover.