AI er blevet en fast del af udbud – på begge sider af bordet. På Udbudskonferencen 2026 holder FORTEMs partnere, Jeppe og Bastian, et oplæg om, hvordan AI forandrer måden, vi arbejder med udbud på.
Udbudskonferencen afholdes af Dansk Erhverv og IKA den 24. marts 2026 i København. Den vil have fokus på kunstig intelligens, og belyse hvordan AI allerede påvirker arbejdet med offentlige udbud – både i praksis og strategisk – samt hvilke muligheder og udfordringer teknologien bringer med sig.
FORTEM er specialiseret i AI til udbud og tilbud. Vi har udviklet AI-løsninger til danske og internationale virksomheder og organisationer, der understøtter arbejdsgange og styrker kvaliteten. På Udbudskonferencen vil vi dele vores erfaringer med hvordan AI anvendes i udbuds- og tilbudsprocesser samt hvordan fremtiden tegner sig indenfor dette.
Vores fokus og tilgang til AI tager altid udgangspunkt i kvalitet over effektivitet. Selvom AI kan bidrage til hurtigere processer, er det afgørende for os, at teknologien understøtter faglighed og præcision.
I forbindelse med oplægget vil Jeppe og Bastian præsentere hvordan man med FORTEMs AI understøtter arbejdet med tilbud og udbud. Mere information om dette deler vi på konferencen, og vi følger op her på hjemmesiden efterfølgende.
Vi ser meget frem til at bidrage med vores perspektiver på AI i udbudsverdenen.
Hvor & hvornår:
24. marts 2026, kl. 09.00–13.00
Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V
Vi håber at se mange af jer til konferencen – og glæder os til at dele erfaringer og blive inspireret sammen!
Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her




