FORTEM STØTTER
TEAM RYNKEBY

Til fordel for børn med kritiske sygdom

Når Team Rynkeby cykler mod Paris den 30. juni 2018, så bliver det med FORTEMs direktør Michael Gehrke i feltet. For Michael er turen ikke kun for den gode sags tjeneste, men det er en oplevelse for livet.

Du kan følge Michaels tur fra København til Paris med resten af Team Rynkeby her på siden fra den 30. juni.

Hjælp Michael og Team Rynkeby med at hjælpe børn med kritisk sygdom . Sidste år samlede Team Rynkeby mere end 65 mio. kroner ind til kampen mod børnekræft. Følg linket og giv dit bidrag.

Vækkeuret ringer 05:30. Nu er det nu.

Det er ikke helt til at forstå, at vi endelig skal afsted til Paris. Forud er gået 285 dage siden jeg mødte holdet for første gang. Vi har spinnet sammen i januar og februar, og har trænet siden 1. marts – to gange om ugen. Vi startede med at cykle 35 km, som jeg synes var langt. Nu skal jeg cykle 1.285 km uden hviledage. Udover træningen har vi haft diverse arrangementer og fået et hav af informationer. Det er gået stærkt. Helt vildt stærkt.

Alt er pakket og klar. Rynkebytasken blev afleveret i går, og det eneste jeg skal have med til Rådhuspladsen er min personlige plastikkasse (som indeholder pas, penge, et ekstra sæt tøj, og andre småting, som vi bruger mens vi cykler), min cykel og mit Rynkeby cykeltøj.

Familien skal med ind til Rådhuspladsen og opleve det hele sammen med mig. Så derfor står de op samtidig og vi tager sammen med toget.

Jeg er spændt og glæder mig helt vildt til at møde mine holdkammerater på Rådhuspladsen, og ikke mindst få oplevelsen sammen med mine nærmeste. Men jeg kommer også til at savne mine unger og Camilla – Har faktisk aldrig været væk fra dem så længe før. 8 dage, så ses vi i Paris.

Rådhuspladsen syder af mennesker. Jeg er overvældet over hvor mange pårørende, der er samlet. Udover mine tre nærmeste, kommer min gode kollega Anders også, min kones tante (Tante Liss), mine forældre, tre af mine nevøer og niecer, min storesøster Lotte og hendes mand Peter og deres barnebarn.

Der er bare en super god stemning og holdet er klar. Jeg bliver mindet om, hvorfor det er jeg har tænkt mig at bruge 8 dage med 49 andre ryttere og vores fantastiske serviceteam, da en far fra scenen fortæller om hans datter, og om den tumor i hjernen hun har. Og om at hans datter skal dø. Det rør mig, og det bliver ikke mindre rørende, når man står der sammen med sine nærmeste.

Bang. Vi bliver sendt afsted. Vores hold kører sidst og jeg sidder som en af de allerbagerste og kan følge den gule slange – som snor sig gennem Københavns gader. Vi kører i samlet flok til Mosede Fort i Greve, med et hav af motorcykler, som sikrer at vi kommer igennem byen uden for mange stop.

Crash. Efter 18 km ser jeg et styrt 20 meter forude. F… Det er mit hold der kører der, og jeg fornemmer, at det var voldsomt. En nordmand kørte lidt for vildt. Styrtede og var ved at tage flere af mine holdkammerater med. Hans skulder så skidt ud, og vores sygeplejerske mente, at han måske har brækket skulderen.

Videre fra Mosede Fort kører vi mod Vordingborg alene med fire motorcykler. Det går nemt – Vi er stærke og vejret er med os. På vejen, stopper vi i Karise ved SuperBrugsen. Her bliver jeg virkelig overrasket. Serviceholdet har slået tre Østsjælland pavillioner op, og har sørget for en fantastisk buffet – og der bliver grillet pølser og kottelleter. Vi kører videre til Vordingborg og slutter dagen på torvet, hvor vores servicehold igen har stillet op. Vi får en fadøl, mens vi taler dagen igennem. Vi har kørt 100 km og føler ikke vi har brugt nogle kræfter. Vi er klar til at indtage kasernen, hvor vi skal overnatte.

Vi hygger om aftenen. Det virker som et meget homogent hold. Vi kører godt, men vi fungerer også godt socialt. Fantastisk. I morgen går turen for alvor i gang. I morgen kører vi længere sydpå og ind i Tyskland.