SPONSOR

Projekter, vi støtter

“FORTEM” er latin og betyder styrke. Styrke kan bruges til mange forskellige ting, og i FORTEM bruger vi blandt andet styrke til at støtte op om projekter og mærkesager, vi tror på.

FORTEM støtter blandt andet Team Rynkeby, som er en forening, der samler ind til kritisk syge børn gennem cykling, donationer og sponsorater. FORTEM’s direktør Michael Gehrke cyklede i 2018 fra København til Paris med Team Rynkeby og var med til at samle 29,4 mio kroner ind til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Læs mere om de projekter og mærkesager, vi støtter som sponsorer herunder.

Team Rynkeby

Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier. Team Rynkeby består i dag af 2.100 motionscykelryttere og 500 hjælpere fordelt på 54 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne, Island og Tyskland. Deltagerne bliver udvalgt blandt tusindvis af ansøgere, som har udfyldt ansøgningsskemaet på Team Rynkebys website.

Igennem det meste af et år skal deltagerne ikke alene blive i stand til at cykle de godt 1.200 km til Paris – de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kritiske sygdomme.

FORTEM var guldsponsor for Team Rynkeby i 2018, hvor FORTEM’s egen direktør Michael Gehrke tilbagelagde 1.285 km sammen med Team Østsjælland, som cyklede fra København til Paris til fordel for børn med kritiske sygdomme.

F.C. København

FORTEM er sponsor af F.C. København, som er nordens største sportsbrand. F.C. København har mere end 300 sponsorer, og som sponsor har FORTEM adgang til et hav af forskellige muligheder, herunder brandaktivering, eksponering, netværksmøder, samt forkælelse af vores kunder og vores medarbejder. Som sponsor af FCK har FORTEM også adgang til F.C. Københavns business netværk GOAL.

Læs mere om GOAL Business Netværk under “Netværk”.

Foruden netværket og de mange sponsorfordele, har FORTEM også valgt at sponsorere netop F.C. København på baggrund af klubbens arbejde med børn og unge gennem FCK Camp. FCK Camp afholdes hver sommer og støtter op om unge, danske talenter gennem fodboldtræning og leg.