FORTEM fejrer 1 års jubilæum

For et år siden blev FORTEM stiftet af de to direktører, Michael Gehrke og Jimmy Holst Rydahl.

På blot et år er der sket en rivende udvikling i virksomheden, som blandt andet har budt på intern vækst i form af to nytilkomne konsulenter. Derudover oplever FORTEM fortsat en stigende interesse fra private virksomheder, og succesraten er tiltagende.

I løbet af det første år af FORTEMs levetid har vi hjulpet danske såvel som udenlandske virksomheder med prækvalifikation og tilbud på offentlige udbud.

Vi har blandt andet assisteret virksomheder med:

  • Vejdirektoratets udbud vedrørende service og reparation af biler
  • Århus Kommunes udbud vedrørende levering af fødevarer
  • SKI-aftale 17.13 vedrørende management-konsulentydelser
  • Håndværkerydelser til Ballerup Kommune
  • Kantinedrift til UCC Campus Carlsberg og Nordsjælland
  • Renovering af Roskilde Badet og ny tilbygning
  • DSB’s udbud vedrørende levering af morgenbrød til DSB 1’ kunder
  • Udbuddet af Odense Letbane
  • Rigspolitiets udbud af INTEL-platformen

Det seneste år har vores kunder vundet offentlige opgaver og rammeaftaler for mere end 376 millioner kroner, og FORTEM assisterer aktuelt virksomheder i forbindelse med igangværende udbud til en værdi af mere end 2,2 milliarder kroner.

Vi ser frem til endnu et år med store såvel som små, spændende offentlige udbud, og vi ser frem til at assistere netop din virksomhed med at øge salget inden for offentlige opgaver.

FORTEM fejrer 1 års jubilæum
LinkedIn
Facebook