UCC vælger Coor til kantinedrift på Campus Carlsberg og Campus Nordsjælland

UCC vælger Coor til kantinedrift på Campus Carlsberg og Campus Nordsjælland.

Professionshøjskolen UCC samlede i 2016 en række uddannelser og kursusaktiviteter i nye og større rammer i Carlsberg Byen i København. En væsentlig del af skolens daglige liv er kantinerne, hvor 800 medarbejdere og 10.000 elever har deres daglige gang. Kantinen er dermed en af Danmarks travleste.

UCC har derfor behov for en leverandør, der kan lave frisk, økologisk og bæredygtig mad til de mange medarbejdere og studerende. UCC gennemførte et udbud, der omfattede kantinerne på Campus Carlsberg og Campus Nordsjælland. Udbuddet omfattede en prækvalifikation, hvor en række virksomheder blev udvalgt til at afgive tilbud. Efterfølgende gennemførte UCC dialog og forhandling med tilbudsgiverne inden det endelige tilbud skulle afgives. På baggrund af tilbuddet blev Coor den endelige vinder af kantinedriften for UCC.

FORTEM har bistået Coor med kvalitetssikring af tilbudsmaterialerne i hele udbudsfasen. Assistancen sikrede, at Coors tilbud klart afspejlede virksomhedens dybe kompetencer og stærke kantinekoncept indenfor udbuddets rammer.