Øjenlægernes Center vinder kontrakt i Region Nordjylland

Øjenlægernes Center vinder kontrakt i Region Nordjylland

I oktober 2016 har Region Nordjylland gennemført udbud af rammeaftale for private leverandører af grå stær-operationer for hele regionen. Øjenlægernes Center er blandt de tre udvalgte virksomheder, der er kommet på rammeaftalen.

Øjenlægernes Center er en danskejet virksomhed med klinikker i København, Aarhus og Oslo. Øjenlægernes Center har nogle af Nordens mest erfarne og specialiserede fagfolk inden for øjenbehandlinger og –kirurgi, laserbehandlinger, ReLex Smile og linseoperationer.

FORTEM bistod Øjenlægernes Center i hele tilbudsfasen med tilbudsstrategi, udarbejdelse af tilbud og kvalitetssikring. I evalueringen scorede Øjenlægernes Center maksimumkarakter på kriteriet kvalitet, der blandt andet omfatter patientforløb, kontrol, udstyr og adgangsforhold.

Øjenlægernes Center behandler Region Nordjyllands patienter fra klinikken i Aarhus, og tilbyder desuden operation og behandling på klinikken i København, såfremt borgerne skulle ønske dette. Region Nordjyllands rammeaftale gælder i op mod 6 år, og Øjenlægernes Center kan derfor være at finde blandt Region Nordjyllands tilbud til borgerne frem til 2022.